Kontakt
Body reConstruction
Henrik Rasmussen
Thorsgade 13
5000 Odense C

Tlf: 25 32 98 32
Udkørsel
Vi kører gerne ud efter aftale
Se Priser eller ring på
Tlf: 25 32 98 32
for yderligere information.

Hvad er Body-sds

Body-sds´s baggrund: (Hentet fra body-sds.dk klik for mere info.)

Body Self Development’s System (Body-sds) er et unikt dansk behandlings- og træningssystem, der er udviklet gennem tre generationer siden slutningen af 1940’erne.
Navnets engelske ordlyd er et udtryk for det klart internationale sigte. Udover behandling og forskellige træningsformer tilbyder systemet også Uddannelse, Udrensning, værktøjer til erhvervslivet og meget mere…!

Fundamentet til behandlingsformen blev lagt af Erland Hartung, Oles far og Bengts farfar. Han var snedkermester og startede sideløbende med at behandle i slutningen af 1940’erne.
Erland Hartung blev kendt som en “klog mand”, fordi han benyttede behandlingsteknikker, som ikke var særlig kendte dengang. Det banebrydende var, at han supplerede fysiologisk behandling med samtale og ernæringsterapi. Han oparbejdede et kartotek med over 10.000 klienter.

Erland Hartungs yngste søn Ole (født 27.01.1944) var tidligt interesseret i sin fars arbejde. Som 12-årig behandlede han første gang. Han kom i lære som værktøjs-mager, og op gennem lærlingetiden behandlede han mere og mere. Efter tre år på arbejdspladsen stillede chefen et rum og en briks til rådighed for ham. Efter 9 år holdt han op og overtog som 27-årig faderens klinik.

Herefter gik udviklingen stærkt. Ole Kåre Føli’s behov for at udbrede og udvikle behandlings-systemet førte til foredrag og kursusvirksomhed rundt omkring i landet. Sideløbende med arbejdet som behandler havde han en succesfuld tid som håndboldspiller med en periode på landsholdet.

Ole’s søn, Bengt Valentino Andersen (født 19.04.1965), fik som barn et alvorligt brud på ryggen og uden sin fars hjælp var han sandsynligvis invalideret i dag. Ligesom faderen fattede han allerede som barn interesse for kroppens funktion og deltog mere og mere i behandlingen af andre. Denne udvikling føltes helt naturlig, da begge forældrene arbejdede som behandlere.

Som 15-årig blev han selvstændig behandler. Få år efter blev kimen lagt til de træningsformer, der i dag er integreret i Body-sds. Træningen er udelukkende Bengt Valentino Andersens projekt, og det er affødt af hans kolossale viden om og indføling med kroppen og mennesket.

Sideløbende med behandlerkarrieren har Bengt dyrket idræt på eliteplan – han vandt i 1991 europamesterskabet i Okinawa Goju Ryo Karate.

Fra 1985-1987 var Ole og Bengt tilknyttet Ranumprojektet i Jylland, hvor behandlere på tværs af traditionelle faggrænser arbejdede sammen om svære sygdomstilfælde. Ole og Bengt besluttede sig efter projektets afslutning for at arbejde sammen: Den 1. oktober 1991 startede de i fællesskab Body Self Development’s System Center i Karlslunde, Egedal 1 a.

Efter almindelig praksis i en årrække valgte de i midten af 1990’erne at oprette en skole for krops- og træningsterapeuter. Uddannelsen blev skabt for at sikre systemets udbredelse og overlevering. Endelig åbnende de den 1. september 2002 endnu et center for behandling, træning og uddannelse – nemlig Centret i Pilestræde 59, 1. i København. I alt rummer Centrene nu 16 behandlerrum og beskæftiger p.t. 22 terapeuter dels som behandlere og dels som undervisere.